Natacha


Øjne: Sorte
Hår: Rødligt blondt
Race: Menneske


Beskæftigelse: Stewardesse ved Bardaf
Civilstand: Single
Kendt famile: Natacha (bedstemor)


Historie: Natacha er en stewardesse som rejser rundt i Verden på eventyr med sin bedste ven Walther. Når eventyrene indvolverer hendes arbejde, er hun og Walther ofte i selskab med piloten kaptajn Turbo.


Kontinuitet: Natacha
Firma: Dupuis
Marsu Productions
Første optræden: Journal de Spirou #1662 (1970)
Skaber(e): François Walthéry
Gos
Oprindelsesland: Belgien Belgien


Noter om baggrund: Natacha startede i det belgiske blad Journal de Spirou, som mange andre europæiske succeser. Det var et samarbejde mellem forfatteren Gos og forfatter/tegner François Walthéry, men det har været Walthéry som har holdt serien gående ved at skrive historierne sammen med en række forskellige forfattere og ved lejlighed have lidt hjælp på tegningerne. Serien var fra begyndelsen en actionkommedie, med varierende fokus på action og kommedie afhængig af forfatteren, men altid fokuseret på at fortælle en både sjov og spændende historie. Dette er sandsynligvis grunden til at serien stadig er en succes. Gos og Walthéry startede på serien i 1967, men det var ikke før i 1970, at den første historie Natacha, Hôtesse de l'air blev udgivet (på dansk Hovedjægernes land).

Som andre populære serier som startede i Journal de Spirou, blev historierne samlet i album når de var afsluttede, hvorved de kunne holdes optrykt. Indtil nu er der udgivet 20 album. Den sidste historie i albumlængde som blev udgivet i Journal de Spirou var Les nomades du ciel fra 1988 (på dansk Himlens nomader). Efter dette blev historierne kun udgivet som album. Ændringen kom samtidig med at udgiveren skiftede fra Dupuis til Marsu Productions, hvilket kan være en del af forklaringen. Fra tid til anden ses Natacha stadig i Journal de Spirou, men kun som genoptryk eller reklamer.

Mens Natacha er en af de smukkeste og mest velskabte kvinder i tegneserier, er serien bemærkelsesværdigt fri for sexuelle referencer og skal ikke antages for at være en T & A serie (T & A = tits & ass dvs. patter & røv). Det sexuelle potentiale i figuren er dog ikke gået upåagtet hen. Adskillige billeder fra forskellige kunstnere, deriblandt Walthéry, som indeholder en mere voksen tilgang til figuren, kan findes, og der er også en "voksen" parodi på den første historie Natacha, Hôtesse de l'air ved navn Nathalie, la petite hôtesse som blev udgivet i 1985 (på dansk Nathalia og penisjægernes).